Det er efterhånden ikke så tit, at vi på Gastromand decideret rejser os og gør honnør for en ret, hvilket nok skyldes, at vi efterhånden efter 3,5 år har prøvet, smagt og lavet lidt af hvert, men da min Bacon Explosion, hvor der blev brugt intet mindre end 1 kg bacon, blev præsenteret, blev der gjort honnør og endda knebet en lille tåre - et smukt øjeblik af overordenlig skønhed!
Bacon Explosion er en forholdsvis kendt ret og er lavet adskillige gange af glade amatørkokke såvel som anerkendte madblogge, men det skal naturligvis ikke afholde Gastromand for at lave vores udgave.
[caption id="attachment_23426" align="aligncenter" width="600"] Thats right..[/caption]
Anledningen var for mit vedkommende, at den årlige vejfest skulle afholdes. Dem af jer, som ligesom mig er etableret husejer, i villakvarter med ligusterhække og alt hvad der dertil hører, ved nok godt, at der kan herske en form for rivalisering mellem naboerne om hvem der først får slået græsset om søndagen, klippet hækken og renset fliserne foran huset. Men der hersker også en konkurrence om hvem der til vejfesten leverer den mest spændende og krævende grillret. Jeg havde nogle år tilbage leveret pulled pork til alles store overraskelse og ikke mindst anerkendelse, så i år tænkte jeg, at det 1 kg bacon jeg havde valgt at smide i retten nok skulle dupere! Og det gjorde det bestemt også. Bemærk, at jeg har valgt at fordele de 800 gram kød på to ruller, da vores typiske bacon i Danmark ikke er stort nok til at dække 800 gram fars.
God fornøjelse.
800 gram hakket svine eller okse - men af naturligvis af højeste kvalitet
2 pakker chorizopølse i skiver
2 store håndfulde revet ost fx gouda eller lignende
1 grøn peber
1 gul peber
1 af deciliter hjemmelavet barbecue sauce
Tilberedning
Krydderiblanding til fars
Smid hele blandingen i en morter eller en dry-grinder og gik det en ordentlig omgang. Fordel det i farsen sammen med æg og rødvin. Smid det på køl imens du fletter, og der har jeg smidt en link til en youtube video, da det vil tage alt for længe at beskrive.
Resten
Tag to pakker bacon og steg dem på en varm pande, fedtstof er ikke nødvendigt, imens skæres pølsen i strimler og skær peberfrugterne i små stykker. Riv osten groft fordel blandingerne i to lige store bunker. Tag farsen ud og fordel det i to bunker og mas det ud på to stykker bagepapir, det skal være så flat som muligt
Pensel det nu med barbecue saucen (sørg for du har noget tilbage til senere) og smid fyldet på.
Knust baconen med håndkraft og fordel det på begge stykker fars.
Nu skulle du gerne have to stykker bagepapir med fars, barbecue sauce, fyld og bacon. Så er det tid til at du laver dine to fletninger af bacon. Gør det oven på bagepapir, så er det meget lettere at flytte rundt med.
Når du har flettet dit bacon så ruller du farsen til en pølse og sikrer dig, at der er plads til fyldet, hvis ikke, ja så tag hellere lidt fra. Når du har rullet svinet, så skal det vippes forsigtigt ned på baconmåtten, det samme gør du med den anden pølse. Så er du sådan set klar til grillen, hvor jeg vil anbefale du bruger en kulgrill med indirekte varme.
Rullerne skal have omkring 30 min og en kernetemperatur på noget der ligner 75 grader. Lige når du har smidt dem på, så pensel dem med lidt barbecue sauce, som du gerne skulle have noget tilbage af. Du skal nok forvente, at det brænder en lille smule pga. sukkeret i saucen, men det gør intet! Det kommer ikke til at smage brændt. Åben et par bajere og nyd nu synet!
3.2.2265
[caption id="attachment_23419" align="aligncenter" width="600"] Du mixer selv dine krydderier og har du en grinder, så går det let som en leg..[/caption]
[caption id="attachment_23420" align="aligncenter" width="600"] Giv gerne farsen krydderi med rund hånd![/caption]
[caption id="attachment_23421" align="aligncenter" width="600"] Flette, flette, flette...[/caption]
Som sagt ville det tage lysår at beskrive fremgangsmåden, så I får lige et link i stedet:
[caption id="attachment_23422" align="aligncenter" width="600"] Tilbehør...[/caption]
[caption id="attachment_23424" align="aligncenter" width="600"] Lidt som en pizza ik' :-)[/caption]
[caption id="attachment_23425" align="aligncenter" width="600"] Ready to rock...[/caption]
[caption id="attachment_23427" align="aligncenter" width="600"] Så er der bare tilbage at servere og nyde klapsalverne...[/caption]
Det er en voldsom ret, ja mest grundet 1 kg bacon, som vi er meget stolte over, at have presset ind i retten. Du kan sagtens ændre på krydderblandingen og naturligvis også snyde lidt med barbecue saucen, hvis du ikke lige gider lave den selv, men så igen, du er jo Gastromand ikke?
Det var da en smuk afslutning på en smuk sommer, var det ikke?!